Platform K - Horsens nye kulturhus
Entrepriseform: Hovedentreprise
Entreprisesum: 5,2 mio.
Kvm: 275 m2
Bygherre: Horsens Kommune
Arkitekt: Skala Arkitekter A/S
Ingeniør: Oluf Jørgensen A/S

Platform K - Horsens nye kulturhus

Torntoft & Mortensen A/S har i hovedentreprise udført midlertidig tilbygning til Platform K, Horsens's nye kulturhus - et kulturelt mødested for byens unge, beliggende på adressen Madevej 2 i Horsens.

Kulturhuset Platform K er en sammensmeltning af Det Gule Pakhus, Kulisselageret, undervisningstilbud og fritids-aktiviteter for en bred vifte af byens borgere. Særligt er der fokus på VIAs studerende og de studerende på Horsens Statsskole som ligger i nær tilknytning til det kommende kulturhus.

Der etableres desuden nye øvelokaler, som supplement til de nuværende faciliteter, som understøtter husets ambition om at være et rytmisk kraftcenter i Horsens. Endelig renoveres de omkringliggende udendørsarealer, så der bl.a. etableres et hyggeligt gårdmiljø med siddepladser, en overdækket udendørsscene samt mindre workshoplokaler rundt om hovedbygningen.

Den midlertidige tilbygning til det endelige kulturhus, opføres i form af containere og andre genbrugsmaterialer. De 5 containere er alle monteret med genbrugsvinduer og andre overskydende byggematerialer fra tidligere byggerier. Da tilbygningen forventes at skulle stå i maks. 5 år, vil containerne kunne genanvendes herefter.