ØsterBo afd. 6 - Vejle
Torntoft & Mortensen har i hovedentreprise udført Vindues- og dørudskiftning i 8 beboelsesblokke i 4-5 etager.
Renoveringen er foregået imens boligerne er beboet og Torntoft & Mortensen har derfor stået for beboerhåndteringen, med mest mulig hensyntagen til beboerne og udenomsarealerne.
Bygherres kommentar til projektet:
Tak til alle der har været involveret i renoveringen af bygningerne i afd. 6 på Valløesgade og Parkvej i Vejle
Det er gået over alt forventning, og vi er stolte af, at vi i samarbejde med beboere, samarbejdspartnere, håndværkere og medarbejdere har afsluttet projektet 3 måneder før tid.
Hatten af for vores skønne beboere som tålmodigt har levet med byggerod og støj siden renoveringen startede 01.12.2018.
Stor ros til Raunstrup Tømrer A/S og Torntoft & Mortensen A/S samt de mange dygtige håndværkere. De har leveret et fantastisk godt håndværk med få fejl og mangler.
Vi er glade for, at Torntoft & Mortensen A/S har præsteret at føre vinduerne tilbage til den oprindelige stil, som afspejler bygningernes lange historie og arkitektur. Der er lagt vægt på bæredygtige og holdbare materialer, og de nye træ/alu-vinduer giver beboerne mere lys ind i lejlighederne,
Med hjælp fra vores rådgivningsteam Ravn Arkitektur og Rambøll Management Consulting har vi gennemført projektet smertefrit. Stor tak til jer :)