NY ADMINISTRERENDE DIREKTØR PR. 1. FEBRUAR 2022
Karsten Rydder Pedersen er ansat som ny adm. direktør i Torntoft & Mortensen A/S.
Karsten Rydder Pedersen kommer senest fra en stilling som Group CEO i HusCompagniet A/S. Karsten kommer med en omfattende erfaring og kompetence inden for ledelse samt udvikling af virksomheder.
Desuden besidder Karsten stor interesse og erfaring inden for procesoptimering og bæredygtighed i relation til fremtidens byggeri. Karsten tiltræder stillingen pr. 1. februar 2022.
Direktionen i Torntoft & Mortensen A/S vil således fremadrettet bestå af adm. direktør Karsten Rydder Pedersen samt økonomidirektør Christiane Dahlerup som begge også indtræder i ejerkredsen.
Velkommen til Karsten!
Torben Bloch Nielsen har, efter eget ønske, besluttet at fratræde stillingen som adm. direktør i Torntoft & Mortensen.
Han fratræder senest med udgangen af marts 2022. Vi ønsker Torben held og lykke med fremtidige udfordringer.