Odinsgaard tagrenovering
Entrepriseform: Hovedentreprise
Entreprisesum: 1,1 mio. kr.
Kvm: 500 m2
Bygherre: Andelsboligforeningen Odinsgaard
Arkitekt: RUM A/S
Ingenør: Torntoft & Mortensen A/S

Odinsgaard tagrenovering

Torntoft & Mortensen A/S har udført en omfangsrig tagudskiftning af tidligere eternittag i Hovedgård for Andelsboligforeningen Odinsgaard.

Efter 20 år var eternittaget på afdeling 38 så nedbrudt, at det skulle udskiftes. Boligforeningen ønskede et slidstærkt tagprodukt, der passede til ejendommen. Valget faldt på Stenis-tagprodukt, som har 40 års garanti.

”Vi valgte Steni Protego som ejendommens nye tag, da vi allerede har Stenis facadebeklædning flere steder i boligforeningen. Derfor ved vi, at Steni leverer et stærkt materiale med en lang levetid på mere end 60 år. Det var også afgørende for vores valg af nyt tag, at Stenis-tagplader er en æstetisk flot løsning med lave driftsomkostninger,” siger driftsinspektør i Andelsboligforeningen Odinsgaard, Kenneth Frederiksen.

Opgavens udførelse og udformning er gennemført i tæt samarbejde med boligforeningen Odinsgaard og dennes bygherrerådgiver, RUM arkitektur.

”Torntoft & Mortensen og RUM er meget enige om, hvor vigtigt byggeriets kvalitet samt fremtidig drift og vedligeholdelse er. Torntoft & Mortensen har forståelse for både arkitektens og bygherres ønske og er behagelige at arbejde sammen med. Det gør dem til en seriøs samarbejdspartner for os,” siger bygningskonstruktør Niels Hougaard fra RUM.