Erdahus - Moderne karrébebyggelse
Entrepriseform: Fagentreprise
Entreprisesum: 13.200.000
Kvm: 12.100
Bygherre: ER Invest A/S og Danica Pension A/S
Arkitekt: Arkitema Architects K/S

Erdahus - Moderne karrébebyggelse

Torntoft & Mortensen A/S har stået for udførelsen af tømrerentreprisen på opførelsen af 171 lejligheder i Aarhus. Opgaven har primært bestået af ca 2.500 kvm facadearbejder og indvendig aptering, herunder trægulve i samtlige 171 lejligheder - ialt 8.000 kvm trægulve.

Facaderne er på ydersiden af bygningens U form sammenstillet af et "betonskelet" i hvid fiberbeton, mens de indre facader langs altangangene er træmønstret plader i en varm farve. Denne kontrast giver en fin dybde til facaden i sin helhed.

Torntoft & Mortensen har under hele byggeriet haft stor fokus på processen omkring montering af facaderne, så et afstemt tempo gav en kontinuerlig montering og et godt arbejdsflow. Da byggepladsen har været kompliceret, med begrænset plads, har vores tømre arbejdet professionelt med logistikken på pladsen, og selv koordineret materialeleveringerne med byggeledelsen.

Boligbebyggelsen ERDAHUS er en moderne karrébebyggelse i Åbyen i Aarhus, der med sin U-formet bygning trapper ned fra gaden og åbner sig op mod et stort rekreativt område.   

Ud mod gaden er facaderne relativt lukkede, mens store altaner og tagterrasser præger "indersiden" af Karréen. Bygningen trapper ned fra 7 til 4 etager, hvor de største lejligheder ligger øverst med adgang til egen tagterasse, Der er ialt 22 typer lejligheder med 2-4 værelser. På sjette etage ligger penhouselejligheder.